Coronavirus åbner for muligheder på CFD-markedet

Coronavirussen hærger fortsat, og hver dag stiger antallet af ofre for den skræmmende virus. Nu er der imidlertid også begyndt at vise sig ofre i en helt anden verden – finansverdenen. Tidligere i denne uge var Apple ude at nedjustere forventningerne til indeværende kvartals regnskabstal, og så sent som i forgårs måtte også A.P. Møller – Mærsk sande, at coronavirussen har haft konsekvenser for forretningen.

Faldende containertrafik

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen i denne uge udtalte Søren Skou, administrerende direktør hos A.P. Møller – Mærsk, overfor DR, at man har mærket til faldet i den kinesiske produktion i løbet af februar.

De kinesiske fabrikker har været lukkede i forbindelse med det kinesiske nytår, som normalt varer 10 dage, men i år har man hos Mærsk oplevet, at produktionen ikke er vendt tilbage i samme gear som før nytåret. Pt. vurderes det, at fabrikkerne kun kører på halv kraft set ift. den samlede kapacitet, hvilket selvsagt går udover containerfragten.

Lavere produktion giver muligheder på CFD-markedet

Den lavere produktion i Kina åbner op for nogle interessante kortsigtede muligheder på CFD-markedet. Da Apple tidligere på ugen meldte ud om svigtende salg pga. coronavirussen, faldt aktiekursen øjeblikkeligt, og det samme gjorde sig gældende, da Søren Skou og resten af A.P. Møller – Mærsk meldte ud, at også de har mærket til coronavirussens fremmarch.

Nærliggende er det derfor at spørge sig selv – hvem bliver den næste virksomhed, der melder ud om svigtende salg?

Der tegner sig et mønster, der viser, at virksomheder ramt af coronavirussen – naturligt nok – oplever kursfald ifm. offentliggørelsen af coronavirussen påvirkning. Derfor er det interessant at se på, om det er muligt at forudsige andre virksomheder, der også kunne komme ud for det samme.

En oplagt mulighed på CFD-markedet vil nemlig være kortsigtet at shorte de selskaber, der anses for at være i farezonen for at nedjustere deres salgstal som følger af coronavirussen.

CFD shorthandel

Med en CFD shorthandel er det således muligt at gå ind og handle imod kursen på sådanne selskaber i håbet om, at aktiekursen efterfølgende falder. Og det er der altså en øjensynlig risiko for, at den gør, hvis vi ser på de udmeldinger og følgende kursfald, der har været i denne uge.

Det vil derfor heller ikke undre, hvis CFD-brokere som eToro og Plus500 kommer til at mærke øget aktivitet på shorthandel i den kommende uge. Her gemmer der sig et oplagt gevinstpotentiale ved at udpege de virksomheder, der kommer til at opleve faldende salgstal som følger af coronavirussen. Og det er der alt andet lige meget, der tyder på, at adskillige danske og udenlandske selskaber vil gøre i den nærmeste fremtid.